Roskilde dyrskue

Igennem adskillige år har New Forest ponyerne været en del af både udstillingen og ikke mindst det store hesteshow. De sidste år er det Lene Thaulow, ejer af Stutteri Hippios der har arrangeret showet. Der har været mange flotte shows gennem tiderne i 1995 holdt vi ”Kongeligt Bryllup”, og siden hen har vi lavet ”Konger og Dronninger”, ”Blomsterhaven”, og ikke mindst ”Karneval” – der blev så stor en succes, at vi blev inviteret til at ride det under et internationalt stævne i Parken.

Alle der var med tilbage i 1999 husker ”We are the World”. Det er nok stadig det show, de fleste tænker tilbage på som et af de bedste. Ikke kun fordi, det var et flot show, men fordi kammeratskabet både under træningen og på dyrskuedagene var helt forrygende. Det er mit håb at dette års show bliver lige så godt. 

”Danseshow” og ”Grease” er det også blevet til.

I 2003 tog vi hul på eventyrene med ”Robin Hood”, hvor flere af deltagerne også drog til Herning og sammen med de jyske piger viste et super show – desværre i regnvejr i det jyske.  

I 2004 kom vi desværre ikke med på grund af nye regler.

Til gengæld tog vi revanche med det største show nogensinde i 2005. Her havde vi slået os sammen med DV, DSP og Shetlænderne. Her fremførte vi sammen ”Ringenes Herre” - med et rygende dommedagsbjerg, hvor Gollum, ganske som i historien, til sidst faldt i. Dette show tales der stadig om, i de højere Roskilde kredse :o)

Sidste år lavede vi så Narnia, og her havde forældrene virkelig lagt sig i selen med fantastiske kostumer.


Billeder fra nogle af de tidligere shows kan ses på www.hippios.dk/roskilde.htm hvis nogen skulle være interesseret.

Klik på billederne for forstørrelse




©New Forest - region 3